Martin Andersen Nexøs hus

I 1880 havde Martin Andersen Nexøs far købt en byggegrund af Nexø Kommune - beliggende i den sydlige del af byen. Her byggede faderen et hus til familien, som flyttede ind i 1882. Selv om Martin Andersen Nexø blot boede i huset i tre år - fra 1882-84 - er huset i Ferskesøstræde 36 blevet hans barndomshjem.

Huset blev i 1993 fredet, og der har siden sommeren 1990 været mindestuer for forfatteren. Mindestuerne rummer en samling af portrætmalerier og fotografier af forfatterens liv og virke. Desuden vises fotos fra filmatisering, personlige effekter med tilknytning til Martin Andersen Nexø og møbler fra tiden 1880-1900.

Samlingen omfatter flere hundrede fotokopier af forfatterens håndskrevne breve, noveller, artikler med mere samt et stort udvalg af forfatterens bøger, som er oversat til 44 sprog og solgt i mere end 10 millioner eksemplarer. En buste af Martin Andersen Nexø - udført af Harald lsenstein - er opstillet foran huset.

Martin Andersen Nexø fortæller selv i sine erindringer om, hvordan huset blev til. Det følgende foregår i 1881:
Far vendte en helt ny side ud, han begyndte at interessere sig for vore sorger og tog sig af os. Han snedkrede os en kælke og købte et par gamle drengestøvler hos marskandiseren og satte dem i stand, så Georg og jeg kunne skiftes til at løbe på skøjter. Så det var alligevel godt, at isen ikke tog ham med, da den en nat brød op.

En tid gik han og så hemmelighedsfuld ud; det var tydeligt, at han havde en glædelig overraskelse i baghånden til os. Og en aften vi sad og spiste, smed han et papir på bordet til mor; det var et dokument; han havde købt grund af kommunen ude ved Færskesjø. Ah, så skulle vi ha vort eget hus ligesom andre bosiddende folk! ”Det kunne du godt ha snakket om,” sa’e mor bebrejdende. Men far havde ikke for vane at tage nogen med på råd.

Så snart frosten var af jorden, begyndte far at grave grunden ud; Georg og jeg hjalp til, og aldrig var vi gået til noget arbejde med så stor lyst, vi lo og fjantede. Også far var glad; han lo ikke, men det kendtes på hans iver. Ofte snød han sig fra at gå i stenværket for at kunne arbejde på grunden, og hver helligdag blev taget med; han udlignede det ved at arbejde ved lygte, de dage han var i værket. Det blev lange dage for ham, og når han gik i seng, kunne jeg høre det knage i hans lemmer, så stiv var han. Vi brød sten i stranden til fodmuren og til gærdet omkring ejendommen. Solidt skulle det være, og far gravede helt ned til klippen, så huset kunne stå på fast grund. Når mor kom ud med kaffe til os, lo hun over hele ansigtet og så forelsket på far. ”Det blir skam grundigt, som alt hvad Hans Jørgen Andersen laver,” sa’e hun. Når hun var rigtig stolt af far, nævnte hun ham altid ved hans fulde navn.

Martin Andersen Nexøs erindringer fra ”Under åben himmel”. Uddrag af kap. XI.
 
Husets ejere gennem tiden:
1882-1902: Hans Jørgen Andersen, stenhugger, brolægger
1902-1921: Andreas Julius Møller, partikulier
1921-1939: Laurits Mathias Kofoed, arbejdsmand
1939-1947: Kristine Westh
1947-1990: Anker Vilhelm Hansen, lagerarbejder, arbejdsmand
Fra 1990 Fonden for Martin Andersen Nexø-huset

Foreningen Martin Andersen Nexøs Mindestuer har siden 1990 lejet bygningerne af Fonden for Martin Andersen Nexø-huset.
 


Mindepladen som Nexø kommune  i 1967 lod opsætte i sandstensgærdet ved Martin Andersen Nexøs barndomshjem. Pladen er udført i Nexø Sandsten fra Frederiks Stenbrud.