Han skaffede pengene

Hans Jørgen og Mathilde ville gifte sig, men så kom Danmark i krig, og Hans Jørgen blev indkaldt som soldat. Det lavede helt om på deres planer. Den eneste mulighed for, at Hans Jørgen kunne slippe for at  komme i krig var, hvis han kunne finde en anden, der ville gå i hans sted, men det ville koste 50 rigsdaler, hvilket var mange penge dengang. 

Det lykkedes Hans Jørgen at låne pengene, og de kunne gifte sig, men i mange år måtte de kæmpe med at betale tilbage på gælden.

Hans Jørgen og Mathilde boede med 4 børn i Sankt Annæ Gade i en lille kvistlejlighed i baghuset til nr. 33. Der var 2 rum i lejligheden: et soveværelse og en stue. Der var kun plads til en seng, og her sov moren og faren sammen med Martin, der var det mindste barn. De andre søskende sov på stole, og hvor de ellers kunne finde en plads. Stuen var det fine rum. Den måtte kun bruges til soverum, hvis man var meget syg.

I stuen stod morens sofa, bordet med de drejede ben, kommoden med porcelænshunden og de to gips-vaser. Moren var stolt af stuen. Det betød meget for hende at eje noget smukt.

Familien levede - som så mange andre fattige i kvar-teret - under usunde forhold. Lejlighederne var kolde og fugtige. Der var mange rotter både ude og inde. Rotterne bragte sygdom, og de åd folks mad, hvis de kunne komme til det. Derfor måtte moren hver af-ten hejse maden – hvis der ellers var noget til overs – op i en kurv under loftet, for at rotterne ikke skulle komme til den. 

Mange børn døde dengang som små på grund af de usunde forhold, og fordi de ikke fik nok at spise. To af Martins søskende døde kort tid efter, at han var født, og Martin selv var tit syg.