Det er svært

Familien var flyttet til en ny og bedre lejlighed, men den var også dyrere, og der skulle skaffes flere penge.

På den tid var det almindeligt, at man fik udbetalt en del af sin løn i naturalier. Det gjorde Hans Jørgen også. Han arbejdede på et brændevinsbrænderi og fik udbetalt 1/4 af lønnen som brændevin.

Selvom han havde lovet sig selv, at han ikke ville drikke, fordi han havde set, hvad der skete med folk, som gjorde det– begyndte han alligevel. For hvad skulle han ellers gøre med snapsen?  Han kunne ikke sælge den, for der var mange andre, der var i samme situation som ham selv: de havde også fået en del af deres løn på denne måde.

Efterhånden som han vænnede sig til at drikke, begyndte han også at gå på værtshuse og drikke der. Det var dårligt for familiens økonomi, for de havde   ikke mange penge i forvejen. 

Moderen gjorde, hvad hun kunne for at skaffe penge til familien, og Martin måtte allerede som 4 årig hjælpe hende med at dele aviser ud.

Det var i det hele taget dårlige tider i Danmark. Arbejdsløsheden var stor, og mange valgte at rejse. De udvandrede til Amerika, som på den tid, var det sted, hvor nye ting kunne ske, og hvor der var muligheder for at skabe en ny tilværelse. 

Nogle år tidligere var Mathildes søster emigreret til Amerika, og hun skrev hjem til søsteren og fortalte om de mange muligheder, der var derovre.

Martins far var også meget fristet til at rejse, men Martins mor forlangte, at han blev hjemme og tog sig af sin familie.

For det meste var faderen arbejdsløs. I de perioder, hvor han ikke havde arbejde, blev han modløs og var svær at være sammen med og irritabel over for børnene. Det gjorde noget ved ham, at han måtte lade sin kone og børn arbejde for at tjene til udgifterne, og at han ikke selv kunne bidrage ret meget.