Martin Andersen Nexøs livshistorie kort fortalt

Martin blev født den 26. juni 1869 i St. Annægade i Christianshavn, et af ​​Københavns ældste og fattigste kvarterer. Hans far, Hans Jørgen Andersen, var stenhugger. Hans mor, Mathilde Mainz, var datter af en smed fra Falster. Familien kom fra Holsten.

I København var der høj arbejdsløshed og fattigdom på det tidspunkt. Mange familier flyttede tilbage til de steder, hvorfra de oprindeligt kom, således også familien Andersen, der flyttede til Nexø i 1877. Faderen var født på Balka syd for Nexø. Han arbejdede blandt andet som stenhugger i et stenbrud nær Hellesgård i Ibsker og brolagde en stor del af Nexø by. En brosten, der bærer bogstaverne HA, kan stadig ses på Nexø Torv.

Fordi faderen sagde: ”Ungerne æder os ud af huset”, tog Martin plads som vogterdreng i somrene 1882 og 1883. Disse somre var blandt de bedste perioder i hans liv - han nød friheden på marken og at arbejde i fri luft. Den 30. september 1883 blev Martin konfirmeret i Bodils kirke, og den 1. november begyndte han at arbejde som røgter (fodermester) på Råbygård i Poulsker. Arbejdet på gården var meget svært for den spinkle 14-årige Martin.

I november 1887 blev han lærling hos skomagermester Jeppe Kjøller i Rønne. Efter læretiden var han meget arbejdsløs og havde det svært. I 1889 blev han ved hjælp af gode venner fra Højskoleforeningen i Rønne elev på Bornholms Højskole i Østermarie. Senere blev han elev på højskolen i Askov, den blev betragtet som den bedste i landet. Her var han elev i to år. Undervisning og samværet med lærere og kammerater havde en afgørende indflydelse på den fremtidige forfatters intellektuelle udvikling.

Fra 1894 til 1896 rejste Nexø til Italien, Nordafrika og Spanien for at blive kureret for sin lungesygdom. Han arbejdede derefter som lærer på Gregersens privatskole på Frederiksberg.

Efter at have udgivet et par romaner og noveller opgav han sit arbejde som lærer i 1901 og levede som forfatter til sin død. Nexø rejste meget, hovedsagelig i Tyskland og i Sovjetunionen. Fra 1923 - 1930 boede han i Tyskland. Under den tyske besættelse af Danmark måtte han flygte med sin familie til Sverige.

Nexø havde en stor familie, han var gift tre gange og havde ti børn. I 1951 flyttede familien til Dresden, hvor han blev udnævnt til æresborger i 1953.

Den 1. juni 1954 døde Martin Andersen Nexø i Dresden. Han blev begravet i Danmark efter eget ønske. Hans gravsted findes stadig på Assistens Kirkegården i København.
 
Nexø efterlod et meget stort forfatterskab. Han er den mest oversatte danske forfatter i det 20. århundrede (over 42 sprog).
Han skrev bøger, der er klassikere i dansk litteratur, bl.a. Pelle Erobreren, Ditte Menneskebarn og de fire erindringsbøger, samt et meget stort antal noveller.